onsdag den 26. marts 2014

Den amerikanske diva DIANA ROSS fylder 70 år i dag.

af Dennis Otte
Som forsanger i en af alle tiders mest populære pigegrupper, The Supremes, blev hun lidt af et scoop for Detroits legendariske Motown plademærke med udødelige hits som ”Stop In The Name Of Love”, ”You Can’t Hurry Love” og ”Baby Love”
Også som soloartist fik hun allerede med sin første plade slået sit navn succesfuldt fast (fx med hitsinglen ”Ain’t No Mountain High Enough”), og har ubesværet opnået kultstatus som en af musikkens allerstørste dronninger. Og ikke uden grund; i 1993 blev hun kåret af Guinness Rekordbog som den mest succesfulde sangerinde nogensinde, målt i flest hitsingler på begge sider af Atlanten (ikke færre end 70 stk), og med et samlet salgstal på over 100 millioner plader. Denne massive succes har utvivlsomt banet vejen for den horde af r&b-sangerinder som særligt slog deres folder op gennem 80’erne og 90’erne. 
Også som skuespillerinde har Diana Ross haft succes, både på Broadway (hvor Billboard betegnede hende som ”Århundredes Kvindelige Entertainer”) og på det store lærred med filmsucceser som The Wiz og Mahogany (hvor nedenstående sang er fra).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar