af Dennis Otte
 |
| Lånt fra Biography.com |
Who? Ja, netop: bedst kendt som karismatisk forsanger i det legendariske engelske rockband The Who, men også som solist med 8 albums i rygsækken og medvirken i et hav af film, somme tider som sig selv, somme tider som skuespiller. The Who var et af de mest besynderligt sammensatte rockbands, hvor hvert enkelt medlem var væsensforskelligt fra de andre, men på ejendommelig vis fremstod de alligevel altid som en enhed, ophøjet i en favorabel synergieffekt mellem intellekt og rå testosteronudladning. Som den upolerede gadedreng i bandet stod Daltrey altid som perfekt modspil til Townshends idémageri og lejlighedsvis småprætentiøse indfald.
The Who har stået bag så vigtige pladeudspil som generationsmanifestet My Generation (1965), verdens første ”rockopera” i miniformat på titelnummeret til A Quick One (1966), pop art og kommerciel radio udsøgt udtænkt på The Who Sell Out (1967), den episke fuldblods ”rockopera” Tommy (1969), det gennemsolide potente rockalbum Who’s Next (1971), bandets smukke opsummering af mods-årene på dobbeltpladen Quadrophenia (1973) og Townshends ”terapiplade” The Who By Numbers (1975). Foruden det hårdtslående livealbum Live at Leeds (1970).
Vekselvirkningen mellem det eftertænksomme og det rå og umiddelbare var til stede allerede da de som helt ungt mod-band kaldte sig The High Numbers. Det vil formentlig være intakt, når Daltrey medvirker på et afskedsalbum med den dødeligt syge Wilko Johnson – et album, som med titlen Going Back Home vil indeholde 10 originale Johnson-sange, både fra årene med Dr. Feelgood og Solid Senders, foruden et cover af Dylans ”Can You Please Crawl Out Your Window?”. Pladen udkommer efter planen nu i marts. Herudover barsler The Who med et nyt album senere i 2014, selvsagt med Daltrey og Townshend som de eneste originale medlemmer. Det bliver det første siden den fine Endless Wire fra 2006.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar