mandag den 18. november 2013

Folkscenens glemte dronninger

af Dennis Otte

En hel række af fortrinlige folkesangerinder fra starten af 1970’erne er i dag lige så glemte som de var overset i deres samtid. Det har den folk-revival som siden midten af 00’erne har fungeret som musikarkæologiske udgravninger nu endelig rådet bod på. Ørevoks bringer her en ganske kort guide til de halvglemte dronninger af den akustiske singer songwriter folk.  

LINDA PERHACS er en amerikansk folkesangerinde, der udgav sit eneste album, Parallelograms, i 1970. Hun vakte liden opsigt og solgte ikke mange plader, men blev genopdaget og kult under den revival som folk oplevede i midten af 00’erne. 
Her var en af foregangsmændene den uforlignelige Devendra Banhart, som tilmed havde Perhacs med på kor på nummeret ”Freely” fra hans plade Smokey Rolls Down Thunder Canyon (2007). 
Perhacs arbejder netop nu på nyt album og kan opleves i Jazzhouse 22. november og i VoxHall 24. november. Den 22. november kan hun endda opleves på Københavns Hovedbibliotek i samtale med Politikens Pernille Jensen kl. 18.30.   

JUDEE SILL var en amerikansk singer songwriter, som udgav to albums inden stofmisbrug tog livet af hende i 1979 i en alder af 35 år.
Hun var den første som blev signet på David Geffens plademærke Asylum. 
I 1971 kom hendes selvbetitlede debutalbum, som 8 måneder senere fulgtes op af Heart Food i 1972. Hun indspillede demoer til en tredje plade i 1974 – den kom aldrig, men demoerne udkom sammen med andre sjældenheder i 2005 på den dobbelte Dreams Come True.



SHELAGH MCDONALD er en skotsk folkesangerinde, der udgav 2 album i henholdsvis 1970 og 1971; Album og Stargazer, hvoraf den første er lidt af en glemt skat. 
Hendes plader er mere rigt instrumenterede end de øvrige nævnte, da hun på begge sine plader havde backing af flere kyndige kræfter fra den engelske folkscene. I juni 2005 blev begge albums genudgivet og hun fortalte samtidig, at årsagen til hendes pludselig tilbagetrækning var et dårligt LSD-trip, som havde forårsaget hallucinationer og gjort hende paranoid. Værst af alt var hendes stemmeføring skadet og det har taget hende adskillige år at genvinde det tabte. 
Hun har imidlertid selv i flere interviews fortalt, at hun arbejder på nyt album. I 2005 kom den dobbelte Let No Man Steal Your Thyme som rummer outtakes og live-versioner af de gamle sange.

SIBYLLE BAIER er en tysk folkesangerinde som kun udgav ét album; den flotte Colour Green. Pladen har en lidt besynderlig fremkomst, al den stund den er sammensat af intime hjemmeoptagelser på akustisk guitar i perioden fra 1970-73. De blev aldrig udgivet, men hendes søn fandt tre årtier senere optagelserne og lavede en plade til familiemedlemmerne. Han var også smart nok til at sende en kopi af pladen til pladeselskabet Orange Twin – med Dinosaur Jr’s guitarist J Mascis’ mellemkomst. 
Pladen Colour Green udkom i februar 2006 og man kan kun gisne om hvilken karriere hun kunne have opnået, hvis materialet var udgivet dengang og fulgt op af lige så stærkt stof.

KAREN DALTON var en amerikansk folk- og bluessangerinde. Hun var en del af den blomstrende folkscene i Greenwich Village i første halvdel af 1960’erne, hvor folk som Bob Dylan og Joan Baez også holdt til. 
Banjo var udover den akustiske guitar hendes hovedinstrument og hun udgav to plader; It’s Hard To Tell Who’s Going To Love You The Best (1969) og den mesterlige In My Own Time (1971). Hun døde alt for tidligt i 1993.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar