tirsdag den 12. november 2013

Kulturèll krønike

af Dennis Otte

Allerede i forordet til sin nye krønike om Dan Turèll, DT - En krønike om Dan Turèll og hans tid, skriver Henrik Palle - Politikens altid velskrivende alt-mulig-anmelder - om sin i fredags udkomne bog:
”Det er en krønike. Ikke en biografi. Ikke en litterær monografi. Ikke en tekstvidenskabelig analyse af krinkelkrogene og irgangene i Dan Turèlls litterære univers. Og først og fremmest er den ikke et forsøg på at trænge ind bag facaden og finde ”den ægte og sande Dan Turèll” (….) Og af samme grund har forfatteren ikke foretaget nye interviews og ført dybe samtaler med familie, venner, kolleger, skolekammerater og andre. Bogen er skrevet alene på baggrund af det rigelige eksisterende materiale, som dels omfatter det næsten hundrede bind store og for en stor dels vedkommende helt eller delvist selvbiografiske forfatterskab, dels det massive baggrundsmateriale som avisartikler, bøger samt diverse tv- og radioprogrammer udgør. Fokus er således på forfatteren og mediefiguren Dan Turèll, men sandelig også på den verden og den tid, Dan Turèll var og blev Dan Turèll i”
Og det er netop en ikke uvæsentlig del af årsagen til den række af forbehold denne anmelder har overfor denne i øvrigt sprogligt brillerende udgivelse. Den bringer nemlig forbløffende lidt nyt til torvs og ender således uforløst med at stille spørgsmålstegn ved sin egen nødvendighed og relevans. Jovist, den slår sig op på at være en krønike, og det er den unægteligt også, men problemet er, at den alt for ofte kører i to parallelle spor; dét spor, der handler om Dan Turèll og hans litterære og menneskelige udvikling, og dét spor, der har til hensigt henholdsvis at placere ham i og berette om hans samtid. Kun alt for sjældent lykkes det at integrere disse to spor på en naturlig måde, så man ikke har indtryk af at sidde med to sammenklippede udgivelser i hånden. Og når så de samfundsmæssige og kulturelle begivenheder og strømninger, der med søvngængergennemgang slås ned på – både nationalt og internationalt – er så oplagte og forudsigelige at de fleste samfundsfagselever i 9. klasse vil vide hvad der om lidt følger, ja så taber man altså gejsten indtil flere gange. Hvad enten det handler om besættelsestiden, de politiske forhold i 1950’erne og 60’erne, Elvis Presley, The Beatles eller Vietnamkrigen, så er det de mest trivielle facts der støves af og leveres uden originalt take. Det hele er skrevet til hudløshed så ufatteligt mange gange før – og bedre.
Dette problem er mest mærkbart i bogens første halvdel, hvor man som læser også flere gange simpelthen savner hovedemnet, Dan Turèll. Det sker imidlertid også, at Henrik Palle ryger for langt ud af en tangent, som når han beretter om Vangedes historie adskillige hundrede år tilbage eller bruger uforholdsmæssig meget plads på den danske arkitekt Arne Jacobsen – fordi han var designeren bag Munkegårdsskolen i Vangede, som Dan Turèll gik på i et par af sine sene skoleår. Eller når han refererer handlingsgange fra Turèll-tekster eller dén udgave af det klassiske DR-underholdningsprogram Lørdagshjørnet, som i 1979 en hel time i bedste sendetid havde besøg af digteren – og som alle jo frit kan se i sin fulde længde på DR’s arkiv; bonanza.dk. Når dette er sagt, må det dog retfærdigvis tilføjes, at bogen sine steder har tilløb til at være decideret spændende. Dette indtræffer særligt, når den helt unge Dan Turèlls passion for jazzmusikken og litteraturen behandles. Desværre når man hver gang kun lige at dykke ned i et spor før det lige så pludselig sluttes igen og man efterlades sulten.  
Det kan paradoksalt nok være vanskeligt at fastslå hvem DT -En krønike om Dan Turèll og hans tid helt præcist henvender sig til. Den henvender sig jo naturligvis til alle, der måtte have interesse i digteren, men hvor fx Dorte Østergren-Olsens undervisningsbog Vild med Dan Turèll fra 2011 klart henvendte sig til skoleelever og studerende, og hvor Lars Movins og Steen Møller Rasmussens Onkel Danny Fortalt fra 2003 i højere grad henvendte sig til fans med en vis forhåndsviden, ja der svæver svaret langt mere besværet i luften i nærværende tilfælde. Bogen er som sagt yderst velskrevet – dog mere sprogligt end kompositorisk – og Henrik Palle er en særdeles vidende mand. Men vil den forudsætningsløse, som gerne for første gang vil stifte bekendtskab med en bog om Turèll, være tjent med den? Kun delvist og i passager, al den stund det ganske enkelt er forsvindende lidt nyt, der bringes til bordet her; dertil kommer, at vinklerne for 90 procents vedkommende er eftersnakkende og direkte refererende tidligere bøger om eller af Turèll. Dette gælder Peder Bundgaards vellykkede favntag med mennesket og mediemaskinen Dan Turèll i biografien Superdan (1995), Asger Schnacks mere forfatterskabsbehandlende og fremragende biografi Jeg tror nok jeg kan tåle mere kærlighed end de fleste (2001) og René Høiris’ allerede i 1977 udkomne interviewbog og værkgennemgang Dan Turèll – Samtale og introduktion. Det er – foruden naturligvis Dan Turèlls eget forfatterskab – disse bøger Henrik Palles bog står på skuldrene af, hvorfor den desværre fremstår lidt overflødig.
De ægte fans har sandsynligvis allerede læst de førnævnte og langt mere vellykkede, detaljerige og gennemførte bøger om digteren, og den læser som blot ved en smule om den speedsnakkende digter med de sorte negle og gerne vil vide mere, ja han får nok føjet et par facetter mere til, men ville utvivlsomt få langt større udbytte af de biografier som Henrik Palles bog trækker veksler på. Det er alligevel de samme anekdoter der trækkes frem og de samme konklusioner der langt hen ad vejen drages. Når så oven i købet den nys udkomne efternøler er befæstet med flere sproglige fejl og skorter på originalt tilsnit, så tjener den desværre kun nødtørftigt som dåseåbner til en af landets absolut bedste og mest farverige digtere. Som et appendiks til den fortløbende litteratur om Dan Turèll er den imidlertid et rart bekendtskab, om end ikke essentiel.

DT – En krønike om Dan Turèll og hans tid, 336 sider, udkom fredag 8. november på Gyldendal.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar