af Dennis Otte
22. september 2013
NICK CAVE bliver i dag 56 år.
Vi benytter lejligheden til at invitere til LYTTEKLUB/FOREDRAG om Nick Cave med Taastrup Bibliotek og Dennis Otte (Ørevoks) den 9. oktober kl. 19-20.30.
Arrangementet er et samarbejde mellem DR P6 Beat, Gaffa, Bibzoom og biblioteket. Kom og lyt til musik og ord og få en snak om en af vor tids største musikere og multikunstnere på:
Taastrup Hovedgade 86
2630 Taastrup
19. september 2013Arrangementet er et samarbejde mellem DR P6 Beat, Gaffa, Bibzoom og biblioteket. Kom og lyt til musik og ord og få en snak om en af vor tids største musikere og multikunstnere på:
Taastrup Hovedgade 86
2630 Taastrup
JARVIS COCKER bliver i dag 50 år.
Som forsanger i det engelske band Pulp gjorde han sig bemærket i 1990’ernes britpop, men bandet havde faktisk allerede albumdebuteret i 1983 med pladen It, opfulgt af Freaks i 1986. Det var imidlertid først med 1990’ernes udspil som i særdeleshed His ’n’ Hers (1994), Different Class (1995) og This Is Hardcore (1998) at de for alvor slog igennem.
Cocker har siden med held løsrevet sig fra kategoriseringen britpop med indtil videre to soloplader, der genremæssigt kan betegnes som indie, post punk eller art rock: Jarvis (2006) og Further Complications (2009). Han mestrer såvel guitar som bas og keyboard og besidder en ganske særegen stemme, der i sin krukkede androgynitet kan minde om en anden britpopsangers; Brett Anderson fra Suede. Herudover har han markeret sig som musikradiovært på BBC og har haft roller i flere film, bl.a. i Harry Potter and the Goblet of Fire, hvor han spiller Myron Wagtail.
Han har været kurator på Meltdown Festival i 2007og dertil bl.a. valgt Iggy & The Stooges, Devo, The Jesus and Mary Chain, Roky Erickson og Motörhead. Han har instrueret musikvideoer for andre musikere, medvirket dansende i en musikvideo med Nick Cave, optrådt i Leonard Cohen-tribute koncerten I’m Your Man og indgået i musikalsk samarbejde med bl.a. Marianne Faithfull og Nancy Sinatra.
I 2011 udkom en samling af Jarvis Cockers sangtekster i bogen Mother, Brother, Lover: Selected Lyrics.
17. september 2013
CARL KING. The Regeneration of Sydenham Sid & The Penge Pioneers. Anmeldelse
”He’s 65 today and I’ll be 63 / I wonder if he still remembers me / the kid they thought was gonna be a star / who quit the scene and watched the starman from afar”
Sådan synger den herboende engelske musiker CARL KING på sangen ”The Starman”, sin “teasing tribute to Bowie” fra debutalbummet The Regeneration of Sydenham Sid & The Penge Pioneers – helt ud i titlen spiller King på sit forhold til David Bowie med hvem han i Bromleys musikscene i midten af 60’erne konkurrerede om publikums gunst. Det er i høj grad sin fortid som kollega med den senere så verdensberømte Bowie som King forsøger at generere opmærksomhed på. Hverken Bowies eller Kings spæde singleudspil gav genlyd dengang, men at King i dag husker tilbage på tiden med nostalgisk lune, er der ingen tvivl om. Det er i det hele taget en tilbageskuende Carl King, der mindes sin ungdom på en plade, der er både vemodig og humoristisk i sin udtalte Britishness – en plade, som han selv betegner som et ”come forward” snarere end et ”comeback”.
King var på pub med Bowie og to piger i West End i november 1966, to år efter at Bowie havde været opvarmning for Kings band, The Vendettas. Da Bowie forlod pubben med den ene pige sad King tilbage med den anden; Birte fra Haderslev, som Carl King blev gift med året efter og flyttede til Danmark med. Musikken på Kings album er fyldt med minder om skoleoplevelser, gamle kærester, tidlig rock and roll og drengesind. Et nummer stikker ud; bonussangen ”On a Summer Day” om den norske tragedie på Utøya. Denne sang står stærk, trods ude af sammenhæng med det øvrige album, som ville gøre sig bedst tilbage på den gamle pub med en brown ale ved hånden og King som live underholdning: her ville han uden tvivl være kongen af lørdag aften.
Carl King: The Regeneration of Sydenham Sid & The Penge Pioneers (2013)
17. september 2013
Han var døbt Hiram King Williams (1923-1953) og fik tilnavnet the Hillbilly Shakespeare: HANK WILLIAMS ville i dag være blevet 90 år.
Han var velsagtens den største af dem alle, aldrig overgået hverken før eller siden – hillbilly rambleren Hank, der døde som 29-årig på bagsædet af en kold bil tværs over Amerika i snestorm mellem to jobs på årets første dag i 1953. Han kunne ikke flyve i det vejr og havde hyret en college-studerende til at køre sig. En af populærmusikkens første unge døde og allerede en myte, en legende i sin levetid.
Hele 35 af hans singleplader figurerede gennem en kort intens årrække på Top 10 Billboard Country & Western Best Sellers Chart – heraf 11 som nummer 1. Han var den fremmede fugl, outsideren i Nashvilles mondæne Grand Ole Opry, hvor han først var blevet afvist, men efter en solid mainstreamsucces med sangen ”Lovesick Blues” fra 1949 blev lukket ind i varmen og blev den første optrædende i showet som af publikum blev tilskyndet til at give hele seks ekstranumre. Hank var imidlertid ikke stabil og blev bortvist fra Grand Ole Opry efter udeblivelse; han sloges med afhængighed af alkohol og misbrug af bl.a. morfin og amfetamin, der kunne dulme smerterne fra en medfødt ryglidelse. Hans professionelle karriere begyndte i 1937 da han blev hyret som vært og musiker i et 15-minutters radioprogram på WSFA. Han droppede ud af skolen og dannede sit legendariske band, The Drifting Cowboys.
Et utal af hans kompositioner er indspillet af andre sangere i såvel blues, gospel, rock og country regi. Heriblandt udødelige sange som “Ramblin’ Man”, “I’m So Lonesome I Could Cry”, “There’s A Tear In My Beer”, “Alone And Forsaken”, “Pictures From Life’s Other Side”, “I Can’t Help It (If I’m Still In Love With You) og et hav af andre lige så fremragende og udødelige sange, der dog nok lyser stærkest i hans egne versioner. Ørevoks letter på cowboyhatten og lytter til legenden dagen lang.
17. september 2013
Det første er københavnertrioen HEAT ’N GUNSLINGERS, der er koncertaktuelle i Råhuset på Onkel Dannys Plads i København nu på torsdag den 19. september kl. 20.00.
Bandets lyd er præget af lige dele rockabilly, blues og funk som det kan høres på den flotte debut EP, I Don’t Feel, udgivet 15. februar 2012 såvel digitalt som fysisk. Musikken udvikles kollektivt og det fremgår tydeligt, at man har at gøre med en sammenspillet enhed, om end idéerne ofte kan føres tilbage til tekstforfatter, guitarist og sanger, Ebbe Hede. Han flankeres af trommeslager Kenneth Stendal og bassist Benjamin Birch, der udgør en sikkert gunslingende rytmesektion.
Varm op med EP’en her og hør bandet folde sig ud live i Råhuset torsdag.
Photos are found on Google. If you want us to remove them, please leave a comment.
Photos are found on Google. If you want us to remove them, please leave a comment.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar