torsdag den 9. januar 2014

JOAN BAEZ fylder i dag 73 år

af Dennis Otte
Billede lånt fra Liverpoolecho.co.uk
JOAN BAEZ fylder i dag 73 år (tro det hvem der kan!)
JOAN BAEZ er, udover min kære mor, en af de kvinder, jeg respekterer dybest – og så hedder de endda det samme. Det er lidt en skam, at Baez så ofte bliver sat i bås udelukkende som værende folkemusiker. Det ER hun, og hun er en af de bedste og vigtigste fra det tyvende århundrede; men hun er så meget andet og mere end dét. For den brede befolkning associeres hun tilmed ofte som ”hende der optrådte med Bob Dylan i starten af hans karriere”. Well, det gjorde hun, men dengang, i Dylans spæde start, var det i langt højere grad Baez der hjalp ham frem end omvendt. De to havde et (sporadisk) romantisk forhold fra 1962-65 og optrådte bl.a. sammen ved March on Washington ved Lincoln Memoriam den dag Martin Luther King holdt sin ”I Have A Dream”-tale. 
Hun pladedebuterede allerede i 1959 – tre år før Dylan – på albummet Folksingers ’Round Harvard Square sammen med Bill Wood og Ted Alevizos, hvorpå hun sang hele 10 af pladens 18 sange. Det var imidlertid først året efter, i 1960, at hun markerede sig eftertrykkeligt med sit eponyme debutalbum. Hun var til sin første Pete Seeger-koncert som 13-årig og blev bjergtaget af denne folk-legendes musik. Snart optrådte hun offentligt med hans materiale; inden da domineredes hendes smag af rhythm & blues, som hun spillede på sin ukulele – et lettere atypisk instrument i den genre. Som 16-årig i 1957 købte hun sin første akustiske Gibson-guitar. Foruden Seeger var hun dybt optaget af Odetta. Gennembruddet kom, da hun i 1959 første gang optrådte på Newport Folk Festival. I november 1962 opnåede hun den ære, at pryde forsiden af Time Magazine som person of the year.
Baez har til dato udgivet 24 regulære studiealbums, 10 live-plader og et soundtrack. Hun har indspillet sange på seks forskellige sprog, dog mestendels engelsk og spansk. Udover folk har hun bevæget sig i grænsefelterne mellem country, gospel, folk-rock og pop. Selvom Baez selv er en glimrende sangskriver, har hun med afsæt i folkemusikkens tradition for fortolkning indspillet sange af en lang række prominente sangskrivere, heriblandt Leonard Cohen, The Rolling Stones, Paul Simon, The Beatles, Woody Guthrie, Stevie Wonder, Bob Dylan og Jackson Browne. Også nyere sangskrivere som Ryan Adams og Natalie Merchant har hun fortolket. Hendes hovedinstrument er – udover sin uforligneligt smukke stemme – den akustiske guitar, på hvilken hun mestrer et ganske sublimt fingerspil, men hun spiller også klaver og ukulele. Af hendes egne sange er ”Diamonds & Rust” en af perlerne fra det mesterlige album af samme navn (1975). Herudover associeres hun ofte med hittene ”There But For Fortune” (Ochs), ”We Shall Overcome” og ”Where Have All The Flowers Gone” (Seeger), “Farewell, Angelina” og “Love Is Just a Four-Letter Word” (Dylan). Danske lyttere vil spidse ører til “Geordie”, en gammel sang som Baez som en af de første indspillede på sin første live-plade i 1962. Melodien er identisk med Gasolin’s ”Langebro”, og det var netop på Baez’s plade Kim Larsen havde hørt sangen. Han var og er stor Baez-fan.  
Baez’s dedikerede og livslange sociale engagement blev støbt tidligt i barndommen, hvor familien, grundet faderens arbejde i UNESCO, flyttede hyppigt og udover diverse amerikanske stater bl.a. boede i Canada, Spanien, Frankrig, England og mellemøstlige lande som fx Irak. Den sociale bevidsthed og retfærdighedssans rodfæstedes for bestandigt, og har betydet, at hun var en af de første musikere, der så aktivt brugte sin popularitet til at generere opmærksomhed på menneskerettigheder, velartikulerede krigsprotester og en lang række specifikke mærkesager som antidødsstraf, homoseksuelles rettigheder og Occupy Wall Street. Listen over de velgørenhedssager hun igennem en menneskealder har involveret sig dedikeret til, er alenlang. I modsætning til mange andre musikere, som på mere naiv verdensfjern hippiemaner prædiker fred og kærlighed, så har Baez gjort en konkret indsats på utallige felter og sat sig godt ind i forholdene. Hun var venner med Martin Luther King, som hun første gang havde hørt tale da hun var 15, og i den mere kuriøse ende kan det nævnes, at hun i starten af 1980’erne var kærester med den nu afdøde Apple-medstifter Steve Jobs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar