tirsdag den 28. januar 2014

af Dennis Otte
Lånt fra Kulturformidleren.dk
Den danske singer-songwriter og skuespiller NIELS SKOUSEN fylder i dag 70 år.
Han var først sporadisk og lejlighedsvist medlem af de nu legendariske danske orkestre Pan (kort tid som sanger) og Young Flowers (gæstesanger), inden han slog eftertrykkeligt igennem med Skousen & Ingemann, sammen med Peter Ingemann m.fl., hvor han skrev og sang de nu klassiske episke sange med rødder til middelalderens skjaldesange. LP’en Herfra hvor vi står (1971) blev med sine seks lange dansksprogede sange en milepæl i dansk rock – sandsynligvis den vigtigste/vægtigste dansksprogede rockplade siden Steppeulvenes HIP (1967). Ligesom Eik Skaløe fra Steppeulvene er Skousen meget inspireret af Bob Dylan, men også af fx Leonard Cohen.
Skousen var en aktiv medspiller i ungdomsoprøret, særligt fra de spæde halvfjerdsere, hvor han fx sammen med bl.a. Klaus Rifbjerg og Ebbe Kløvedal Reich røg hash på kulturministeriets trappe som en happening for fri hash – og som demonstration imod myndighedernes lukning af ungdommens lokaler i Farvergade fordi der var blevet røget hash på stedet. Herudover var Skousen aktivist/skuespiller i den politisk humoristiske fis-med-borgermusikken-gruppe Solvognen, som afholdt en række opfindsomme og smågeniale happenings. Det er også blevet til en lang række roller på både teater, tv og film.
Siden 2003 har han været gift med digteren og filminstruktøren Linda Wendel. Samme år modtog han kritikerprisen Steppeulven som årets danske tekstforfatter, årets sangskriver og årets melodi. Det er i alt blevet til seks soloalbums fra Jeg vender mig i sengen (1973) til Lyt til din coach (2010). Efter musikalsk inaktivitet fra 1980 til 2002 kom Skousen overbevisende tilbage med pladen Dobbeltsyn i 2002, hvor han havde fået kyndig hjælp af Nikolaj Nørlund og en række andre yngre kapaciteter, der så en stor kvalitet og skønhed i den gamle veterans sange, som intet andet pladeselskab ville udgive. Hertil bl.a. en lille håndfuld plader i forskellige konstellationer af Skousen & Ingemann, bl.a. som Musikpatruljen, som ikke opnåede samme popularitet og bevågenhed som debuten. 
Niels Skousen selvbiografi, med den indlysende titel Herfra hvor jeg står (2011), kan i øvrigt på det varmeste anbefales.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar