Gæstevoks: Klaus Lynggaard

af Dennis Otte

Månedens gæst er den danske forfatter, digter, musikanmelder og musiker KLAUS LYNGGAARD (f. 1956).

Hans litterære virke tog i første omgang form af lyrik: debutdigtsamlingen Vinterkrig kom i 1981, siden fulgte Mørket vi træder på i 1982 og Begær i 1983 (sidstnævnte med en udvidelse af paletten i retning af en mere prosapræget digtning). Det er over 25 år siden der sidst udkom en digtsamling fra hans hånd (Røv & Nøgler, 1988), og det er således en fornøjelse her at bringe et helt nyskrevet digt, ”Under højspændingen”.

At Lynggaard sidenhen har markeret sig som en af landets skarpeste musikkritikere – først i Kristeligt Dagblad og fra 1992 i Information – kom næppe som en overraskelse for læserne af disse tidlige digtsamlinger, som er spækket til randen med rockmusisk mytologi.

Det store litterære gennembrud kom imidlertid i 1985 med ungdomsromanen Martin og Victoria, som året efter fulgtes op af (den måske endnu bedre) Victorias år. Parallelt med disse spor kørte et helt tredje (eller hvor mange vi er oppe på); Lynggaard spillede rockmusik i orkestre som Pop du Nord, Mental Midget og The Bellboys. Senere har han udsendt plader med Mental Midget, Quote Unquote og ikke mindst de to plader På herrens mark (2005) og Tålt ophold (2010) i eget navn med egne numre og dygtige fordanskninger af Leonard Cohen og Lou Reed. Begge plader i øvrigt med omslagsmaleri af Peter Ravn.

Bibliofilt er udkommet musikessaysamlingen Febertid (1995), Verdens 25 bedste rock- og popalbums 1952-1975 (1999) samt opsamlingen af anmeldelser fra Information, Et kullet klarsyn, udgivet i 2006 i anledning af hans 50 års fødselsdag. 

af Klaus Lynggaard

Under højspændingen

Under højspændingens af elektricitet sitrende kabler

Løber vi og ler

Du er insektet i flugten

Et virrende zigzag

Summende som et uheld i en transformatorstation

Vi standser op, stirrer stift ind i frosten

Og går glødende ind i de kemiske forbindelser

Der som en langsom gift ætser sig ind i systemernes marv  

Fra en busk kommer en hund løbende

Optaget af sit

Ænder, måske eller en ræv eller noget helt tredje

Optaget af langt vigtigere ting end tanker

Plirrer med de gule øjne, varaner

Holder kort inde – læser os med overlegen ligegyldighed

Forsvinder ind i feltet hvor al energi opsluges

Og tilbage i al sin nøgne sandhed står

Lyset kort klart og glitrer

Nægter at lyve

Nægter at blive ved

Blive ved, bliver ved med at mærke

Dit hede åndedræt, din kolde pande

Trafikkens reptilagtige ulyd er soundtracket til dit ikkeliv

Vi løber og løber og standser så atter op

Under højspændingens dirrende kabler

Så fucking forpulet forbandet levende i live

Står vi tilbage med hænderne fulde