mandag den 23. september 2013

HVOR DEJLIGE HAVFRUER SVØMMER. Om Bob Dylans digtning (Boganmeldelse)

af Dennis Otte

Jeg skal gerne indrømme, at jeg plejer at afsikre mit jagtgevær, når jeg ser mine yndlingsmusikere eller favoritforfattere udsat for omsiggribende akademiske analyser. 

Den netop udgivne antologi om Bob Dylans digtning, HVOR DEJLIGE HAVFRUER SVØMMER, besidder imidlertid så tilpas høj nørdfaktor og engagement, at den var en sand fornøjelse at læse. 

I forordet introduceres bogens agenda: omdrejningspunktet er Dylans to koncerter i Odense – en by som alle bogens bidragydere har tæt tilknytning til – og der tages udgangspunkt i de ved koncerterne spillede sange. Redaktionen, der bl.a. består af Anne-Marie Mai, lægger stilen an allerede i forordet, når paralleller drages til byens store eventyrdigter, HC Andersen:
”Der var så dejligt ude på landet. Det var sommer. Kornet stod gult, håret gråt og gennem brillerne så man ud over de grønne enge, og dér gik den gamle kunstner og talte amerikansk, for det sprog havde han lært hjemmefra. Jo, der var rigtignok dejligt dernede i landsbyen”
Der refereres naturligvis til Dylans meget roste koncert i Den Fynske Landsby den 27. juni 2011, men der trækkes også i bogen tråde tilbage til musikerens besøg i Arena Fyn, den 28. maj 2008.   
I direkte forlængelse heraf sætter den første bidragyder, Heinrich Detering, Dylans digtekunst ind i en eventyrkontekst i sin tekst, ”Once Upon A Time – Bob Dylans eventyr”, og påviser hvordan Dylan oftere end de fleste måske skulle antage, drager referencer til eventyrgenren og digter videre eller placerer eventyrkonnotationer i ny kontekst. Cirklen tilbage til HC Andersen sluttes på ny, uden at det virker søgt.
Herpå følger teksten ”Boots of Spanish Leather” – en traditionel ballade?”, der, som titlen antyder, placerer den gamle Dylan-sang i en europæisk balladetradition og påviser, med righoldige eksempler fra Dylans øvrige værk og med eksempler og referencer fra traditionelle ballader, hvor solidt fat Dylan har om traditionen og den i generationer overleverede musikhistorie flere århundreder tilbage.
Christoffer Hennebergs tekst, ””I think I’ll call it America”: Highway 61 Revisited”, behandler Dylans brug af satire og sort humor som værn mod det forstokkede Amerika. Her drages paralleller mellem Dylan i midten af 1960’erne og samtidige romanforfattere som Joseph Heller, Ken Kesey, Thoma Pynchon og Kurt Vonnegut. Disse har nemlig, påviser Henneberg, satiren tilfælles som modværge og angreb på, hvad han betegner som sakrosankte amerikanske institutioner, og indskriver sig alle i, hvad den svenske Dylan-forsker, Mats Jacobsson, har kaldt tressernes ikonoklastiske diskurs.
Heinrich Detering leverer endnu en god tekst; ”Stemmerne fra Limbo. Bob Dylans sene Song Poetry”, der med udgangspunkt i ”Workingman’s Blues #2” (fra Modern Times, 2006), dykker ned i den smeltedigel af inspirationskilder, lån og referencer fra verdenslitterære klassikere, filmhistorie og førindustriel musik, som omtransformeret udgør grundelementerne i Dylans sene plader efter årtusindskiftet. Altid dygtigt arrangeret og med sikkert hånd gjort umiskendeligt dylansk. Og ikke mindst nutidigt relevant, så samtiden afslører sig som en ynkelig genudsendelse af gammelkendte problemstillinger, der kører uforanderligt i ring.
Midt i bogen findes ni tegninger af Dylan, udført af Jørgen Bispelund Knudsen på baggrund af nogle af de mest kendte og ikoniske fotografier af musikeren gennem hele karrieren. Disse tegninger garneres med en digtsuite af Klaus Høeck med titlen ”dylan i landsbyen”. Og det er helt klassisk Høeck, komplet med udelukkende små bogstaver.
I sin tekst ”Tingene har forandret sig – også for kunstneren”, tager Anne-Marie Mai – på baggrund af sangen ”Things Have Changed” – udgangspunkt i Dylans kunstnergestalt gennem årene og hans forhold til og plads i eget værk.  
Antologiens sidste tekst er Anders Thyrring Andersens 50 sider lange ”Before the Flood. Apokalypse og kristen modernisme hos Bob Dylan”, hvor der på baggrund af ”All Along the Watchtower” dykkes ned i Dylans hyppige brug af særligt gammeltestamentlige dommedagskonnotationer.
Det er en god bog dylanologerne har præsteret. Eneste minus er, hvis man skal være pedantisk, at når nu hele fire særdeles sprogkyndige mennesker står angivet som redigerende redaktører, så kunne man have ønsket sig, at én af dem havde påtaget sig at læse korrektur på den samlede udgivelse. Som hengiven Dylan-fan fik jeg imidlertid meget ud af bogen og dens grundighed i referencer til litteratur og musik, som Dylan har ladet sig inspirere af (eller ligefrem har stjålet/lånt fra), og Hvor dejlige havfruer svømmer er således langt mere anbefalelsesværdig end sin 41 år gamle forgænger udi akademisk Dylan-analyse på dansk, Jesper Tangs temmelig tunge Bob Dylan Smiler.
Hvor dejlige havfruer svømmer. Om Bob Dylans digtning er udkommet 21. september på Syddansk Universitetsforlag, er på 220 sider og koster 248,- kr.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar