onsdag den 9. juli 2014

ROSKILDE-GLIMT FRA EN ERFAREN FESTIVALGÆNGER

Ørevoks har modtaget disse mangfoldigt modererede meninger fra en trofast læser; CARSTEN AABO (f. 1961)
Privatfoto

Jeg købte først billet i sidste øjeblik, og var mildest talt skeptisk over for programmet, men jeg må sige, jeg blev positivt overrasket, og det er jo det, som Roskilde fortsat kan, og som aldrig ville kunne ske på f.eks. Northside: hyre en masse også relativt ukendte navne, som man kan opdage.

Torsdag
Kunne ikke komme ind til Jambinai fra Sydkorea, så det blev to heavykoncerter i stedet med Electric Wizard som den første og bedste, og svenske Bombus, der mest fungerede som baggrundslarm for mig og en kollega, der stod udenfor teltet.
Aftenens store og positive oplevelse var Stones. Den anmeldelse, der var i Berlingske Tidende af Lars Rix svarer helt til min oplevelse. Og så var det altså fedt at se og høre Mick Taylor på et nummer - han er virkelig en større guitarist end de to i bandet.

Fredag
En dårlig dag for mig, det bedste var vejret. Begyndte med Warpaint, som jeg havde glædet mig til, siden jeg i maj hørte dem i Barcelona, men Avalon-teltet har en ringe lyd, og pigerne formåede slet ikke at komme ud over rampen. Jeg kunne ikke slæbe mine venner med til Haim (hørte også dem i maj i Barcelona og i august sidste år i Oslo, så det var ikke et must), så gik ind og hørte lidt Black Pus - en heftig trommeslager iført maske, der sad i en spejlsal med playbacklarm til sit spil. Syret!
Jeg kendte ikke Deftones, og det hørte vi lidt af, men også det var for meget heavy for mig, og så prioriterede vi en tidlig hjemtur til fordel for Colombia-Brasilien. Og nej jeg hørte så ikke Albarn, men jeg tror heller ikke, han er noget for mig. Er hverken til Gorillaz eller hans solo.

Lørdag
Så kom der heldigvis en god dag igen. Begyndte med Psyched Up Janis, der i den grad kunne spille Orange op og gav en times god og medrivende koncert - dog burde de nok finde på nogle flere nye numre, hvis de skal fortsætte, for det er nok kun godt halvdelen af materialet, som holder.
Dernæst fransk-spanske Manu Chau, der fik skabt en veritabel fest foran Orange, og som nok havde et i længden for ensartet udtryk, men til gengæld meget mere knald på den elektriske guitar mv. end jeg ville have gættet på. Så gik det videre med Die Nerven - godt tysk heftigt, til tider lidt hardcore, indieband, over til Spids Nøgenhat, som desværre spillede på den elendige Avalonscene med dårligt lydbillede nede bagved, så det blev ikke den samme store oplevelse, som de anmeldere, der sikkert har stået oppe foran, har beskrevet. I øvrigt kunne Spids Nøgenhat godt have fyldt det meste af Arena, og de burde havde været der.
Dernæst ned til The Men, også noget nærmest hardcore, så over til Interpol, som jeg kun kendte fra en lidt kedelig skive fra ’05 eller ’06, og som jeg derfor ingen forventninger havde til, men de var brandgode. Kunne også læse i anmeldelse, at de primært havde spillet fra deres første cd.
Endelig fik jeg hørt en halv time med Hookworms, som var fede, og som jeg skal høre igen, når de kommer til byen. Men derefter blev det nattoget, og angående Slowdive måtte jeg nøjes med at mindes den supergode koncert, jeg havde med dem i Barcelona i maj.

Endelig søndag
Normalt en dag, jeg springer over, men i de sidste par år har jeg gjort en undtagelse, og heldigvis også igen i går for der var smæk for skillingen. Begyndte med EMA, som til tider var en smule for pæn, men også havde nogle seje indie guitarnumre, hvor jeg i momenter blev mindet lidt om et touch Dream Syndicate. Dernæst Deerhunter, der var langt mere syret og guitardomineret, end sidst jeg så ham - i Barcelona i maj sidste år. Alt i alt ok, men også lidt tomgang i nogle af passagerne. Hørte så for mig helt ukendte Merchandise, en kvartet med en Jam-agtig energi for højere lydstyrke. Gode! MØ ville jeg godt have hørt, men Roskilde-ledelsen har lavet flere fejlsceneplaceringer, og hun var nok den største, for hele området indenfor og langt udenfor Arena var totalt fyldt. Hun burde have været på Orange i stedet.
Så den nok største overraskelse for mig, britiske The Horrors, som jeg på ingen måde havde hørt om, men de har altså udgivet mindst tre skiver siden ’07. Indie, lidt 60'erne, men mere start-80'erne, Echo and The Bunnymen på speed måske. Hvis du kender deres plader, så giv mig gerne anbefalinger. Og til sidst Jack White med et brag af en koncert. Og hvor White sidste gang i 12 spillede lidt for lavt, var der fuld knald på lyden under alle rocknumrene. Et brag af en afslutning og så hen til nattoget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar