af Dennis Otte
Dan Turèlls gamle musikalske makker, Halfdan E, har fået fint besøg af danskamerikaneren Thomas E. Kennedy – det er der blevet brilliant beat ud af.
For et halvt årti siden frekventerede jeg Booktrader i Skindergade på min vante rute gennem Indre Bys antikvariater, og da jeg spurgte til byens bedste boghandlers Turèll-beholdning, fik jeg at vide, at der intet nyt var fyldt på hylderne siden sidst, men at den ulastelige gentleman der stod ved siden af mig, var i færd med at oversætte en række af Turèlls digte til engelsk, således at de kunne publiceres i forskellige udenlandske tidsskrifter – hvilket de faktisk blev. Dér spidsede jeg ører! Manden præsenterede sig som Thomas E. Kennedy; en herboende amerikansk forfatter, der foruden arbejdet med Turèll-oversættelserne også kyndigt havde oversat Henrik Nordbrandt.
Baggrunden
På dette stadie drejede det sig udelukkende om at få den amerikanske inkarnation af Turèlls digte bragt i internationale skrevne medier. Endnu var det ikke (officielt i hvert fald) på tale, at Thomas E. Kennedy skulle indlæse oversættelserne ledsaget af Halfdan E’s nu legendariske musik fra de to oprindelige plader, som Halfdan i starten af 1990’erne udgav med Turèll. De to plader var Pas På Pengene (1993) og Glad i Åbningstiden (1996). Den første udkom et halvt år før digterens død og samlet opnåede de to plader et salgstal på svimlende 70.000 eksemplarer – uhørt for en dansk udgivelse med musikledsaget digtoplæsning. Men Turèll havde med den unge Halfdan fundet en kongenial lydarkitekt til at understøtte sin distinkte intonation. De to plader har for længst indskrevet sig i den danske folklore og er med sine stadige afspilninger i æteren og som pensum på uddannelsesinstitutionerne blevet moderne folkeeje. Beder man gennemsnitsdanskeren nævne et Turèll-digt, er der stor chance for, at enten ”Hyldest Til Hverdagen”, ”Gennem Byen Sidste Gang” eller ”Jeg Skulle Have Været Taxachauffør” nævnes – ikke mindst på grund af versionerne fra pladerne.
Thomas E. Kennedy’s plan
At formlen skulle kunne lykkes igen, når det gjaldt de velkendte Turèll-tekster på engelsk, ja det var jeg ærlig talt lidt skeptisk overfor. For er digtene ikke i virkeligheden alt for danske, til trods for Turèlls hengivne sværmeri for det amerikanske? Det lykkedes ikke just at oversætte Gasolin’s tekster til et vellykket og mundret amerikansk, selvom man også dengang allierede sig med en herboende amerikansk digter, Leonard ”Skip” Malone. Ikke et ondt ord om hverken ham er hedengangne Gasolin’ – kunne aldrig falde mig ind – men ham Thomas E. Kennedy er nu lidt af en kapacitet og ikke hr.-hvem-som-helst: han er født i Queens i 1944 (altså to år før Turèll), moren var grammar school teacher og faren bankansat med hang til poesi og selv lidt af en digterspire. Faren forærede den 15-årige Thomas et eksemplar af Dostojevskijs Forbrydelse og straf, og det åbnede teenagerens øjne for litteraturen – han besluttede, at han ville være digter og droppede et par år efter ud af college (lyder det bekendt, Dan?). Der skulle dog endnu gå et par årtier, før han som 37-årig i 1981 fik trykt sin første novelle. Han boede nu i Danmark og var gift med en dansk fysiker. Herfra tog det fart med hundredvis af publikationer med hans essays, noveller, digte, interviews og oversættelser i amerikanske og europæiske tidsskrifter. Herpå fulgte romanerne, blandt andet de fire bind i serien Copenhagen Quartet, som hver udspiller sig i en af de fire årstider i den danske hovedstad, er skrevet med meget forskellige litterære greb, og som kan læses uafhængigt af hinanden.
Det var denne litterat, der i 2009 sendte Halfdan E et brev med sin idé; en ny plade med de nye oversættelser tilsat Halfdans mesterlige musik. Det var sød musik i komponistens ører; det havde i sin tid været et erklæret ønske for ham og Turèll, at digte og musik skulle så langt ud over landets grænser som muligt. Digterens død spændte imidlertid eftertrykkeligt ben for planerne.
Ny plade
Med Thomas E. Kennedy bag mikrofonen har digtene i dén grad fået nyt liv og står spillevende for lytteren, som var der tale om en gammel jazz & poetry-LP med Kerouac. Hvad der kunne frygtes umuligt åbenbarer sig for ørerne af én. Sproget flyder uforceret derudaf, det er ekstremt vellykket og skarpt skåret. Musikken er af høj kvalitet, det har vi vidst i tyve år, men det fine er, at det på ingen måder lyder som om de gamle indspilninger lige har fået klæbet lidt engelsk deklamation kunstigt henover sig. Det er top tunet, arkitekten Halfdan har været i gang med udboringerne af Turèlls vokal for at gøre plads til Kennedys. Kennedy, der brillerer som en overraskende god digtoplæser, hvad enten det drejer sig om fart-over-feltet-præstationer som ”I Should Have Been A Taxi Driver” og ”Total Euphoria” eller mere lavmælte mesterværker som ”My TV Drama” og ”Last Walk Through The City”. Det lyder så legende let, at man helt glemmer, hvor svært det uden tvivl har været at få det hele til at klappe.
Der er ikke tale om genindspilninger fra bunden af den gamle musik, men snarere ”ansigtsløftninger” og ”make over”, så numrene lyder dugfriske og så de smyr sig omkring Kennedys skridsikre digtforedrag. Som Kennedy selv messer i sin taxachaufførsoversættelse: ”I myself chattily drive with nonchalant perfection with one finger on the wheel” – det er lige præcis hvad han gør; i digtene og sin læsning. Det er forundrende lidt der synes krampagtigt oversat, og lige så få gange har en sproglig finurlighed været uoversættelig. I den oprindelige version af ”Hyldest til Hverdagen” siger Turèll til allersidst; ”hold da helt ferie, hvor jeg holder af hverdagen”, hvilket er behændigt udeladt i ”A Tribute To The Everyday Things”. Men det gør ikke spor, når musikken spiller. Vesterbrogade er blevet til West Bridge Street og Nytorv er New Square, men det kan ikke rigtig være anderledes.
Kennedy lyder ikke som Turèll. Det ville også være en misforståelse med en imitation og ganske unødvendigt, når han selv er forsynet med en så letforståelig og fleksibel stemme, der dygtigt tilpasser sig de forskelligartede tekster. En lille bonus er den gennemførte cover art, hvor titlen Dan Turèll + Halfdan E meets Thomas E. Kennedy giver mindelser om de gamle ikoniske jazzcovers som Turèll holdt så meget af. Pyt så med, at ”Gennem Byen Sidste Gang” i teksthæftet fejlagtigt kaldes ”Sidste Tur Gennem Byen”.
Da Turèlls første krimi i 1986 blev filmatiseret og vist i biografen, var forfatteren så utilfreds med resultatet, at han resolut rejste sig fra forreste række og udvandrede i protest på premiereaftenen. Lignende ville næppe ske, hvis han havde været i live til at opleve denne udgivelse – han ville sandsynligvis derimod have råbt på ekstranummer.
Dan Turèll + Halfdan E meets Thomas E. Kennedy udkom 11. november 2013 på Plantsounds, både fysisk og digital.
Tracklist:
A Tribute To The Everyday Things
My TV Drama
I Should Have Been A Taxi Driver
All These Women
Deep Frost Film
Today’s Disney-Sermon
Teddy Bear
Total Euphoria
Last Walk Through The City
Red Harvest
My Friend The Microphone
Dream Of Age
