Guide til Haruki Murakami

af Heidi Buur

Den japanske forfatter bliver mere og mere læst og kendt i Danmark - og hvor er jeg dog glad for det, for hans bøger er fremragende! De ligner ikke noget andet man før har læst, og de er lettilgængelige uden at være trivielle.

Det jeg elsker ved Murakami:

Dialogen mellem de altid komplekse og skæve karakterer er helt enestående. Jeg elsker, når han lader mennesker mødes tilfældigt og altid snakke om noget vigtigt. Overflødig snak er skåret væk, alt er væsentligt. Og mystisk. Og lærerigt.

Japan - kultur, historie, samfund... Vi får viden og indblik i et spændende og dragende land, hvor kulturen er meget mere vestlig end jeg troede - hvis man da skal tro Murakami.

Magien er med til at gøre Murakami til noget specielt. Jeg er ikke udpræget fantasy-fan, og jeg kørte lidt død i Gabriel Garcia Marquez, men når Murakami lader fisk regne ned fra himlen eller giver en mand evnen til at tale med katte, så er det helt okay. For det kammer aldrig over, og det er ikke irrelevant..

Personerne er sådan nogle besynderlige nogen, som ofte har en sær egenskab. Fx Fuka-eri der taler uden spørgsmålstegn, eller førnævnte Nakata der kan tale med katte. Det er let at blive nysgerrig og få lyst til at vide mere om dem.

Humoren er underspillet og skæv. Ikke lårklaskende, men med et glimt i øjet, som et godt modspil til de store temaer, som oftest er Kærlighed, Ensomhed og Eksistens.

Opskrifterne Jeg elsker, når han detaljeret beskriver hvordan personerne tilbereder mad. Så sanseligt og konkret på en gang. Her er for eksempel  en opskrift fra Trækopfuglens krønike.

Musikken Murakami er musikelsker, så det fylder meget i bøgerne, og der er alsidighed i genrerne. Både jazz, klassisk, rockmusik. I trilogien 1Q84 indledes første bind med værket Janáceks Sinfonietta, og det kan anbefales at høre den mens man læser. Så er det som at sidde i taxaen ved siden af Aomame...

Bøgerne:

Sønden for grænsen og vesten for solen (2003)

Når jeg anbefaler Murakami, bliver mange bremset af det magiske element, og så plejer jeg at foreslå at begynde med den her. Det var den første jeg læste, og det var den der fik mig til at sluge resten af hans forfatterskab på kort tid. Der er en smule magi, men ikke meget. Det er kærlighed og musik og eksistens.

Hajime møder sin eneste ene, pigen Shimamoto, da de begge er tolv år, men han mister hende igen. Han begår den fatale fejl at give slip på hende i teenagealderen for først at møde hende mange år senere, da de begge er kommet op i trediverne. En dag sidder hun pludselig i hans jazzbar, fuld af mystik og hemmeligheder og med dybe sår i sjælen (fra Saxo). Anmeldelse fra Litteratursiden

Efter midnat (2008)

En anden god “begynderbog” jeg plejer at anbefale. Den har lidt mere krimiagtig spænding end de andre, og derfor fanger den måske mere, når man er ukendt med Murakami-universet.

Denne roman udspiller sig en enkelt nat i Tokyo, fra fire minutter i tolv til otte minutter i syv næste morgen. I den periode mødes vildfremmede mennesker og får indflydelse på hinandens skæbner (fra Saxo). Anmeldelse fra Litteratursiden

Efter Skælvet (2008)

Noveller der alle har jordskælvet i Kobe som tema, og de har alle de samme Murakami-kendetegn med de skæve karakterer, mystik og stemning. Men fordi det er korte historier slutter det alt for brat for mig, og jeg foretrækker romanerne, hvor man kan fordybe sig helt i det specielle univers. 

Hvis man ikke har læst Murakami før, kan man jo snuppe en novelle. Det kan virke mere overskueligt.

Seks noveller om vidt forskellige mennesker, der tilsyneladende ikke er berørt af jordskælvet i Kobe i 1995. Men langsomt afdækkes lag af mørke, angst og fortrængte følelser fra en fortid, som de troede var glemt (fra Saxo). Anmeldelse fra Litteratursiden

Dans Dans Dans (1999)

Jeg læste den før jeg læste En vild fårejagt, og kunne sagtens følge med alligevel. Det var en af de første jeg læste, og selvom det med fåremanden var lidt langt ude for mig, var det endnu en bog jeg slugte. Især hovedpersonen gjorde stort indtryk på mig. Den er ligeså smuk som sin titel.

I denne selvstændige fortsættelse af 'En vild fårejagt' møder vi igen den 34-årige tekstforfatter, der leder efter en kvinde, han ikke kan glemme. Det fører ham tilbage til Hotel Delfin, men hotellet er revet ned, og i stedet ligger der et stort internationalt kædehotel. Under sin søgen efter kommer hovedpersonen tilbage til en mystisk fåremand, der råder ham til at danse gennem livet (fra Saxo og bibliotek.kk.dk).

Sputnik min elskede (2004)

Meget sanselig og smuk roman. Ikke en jeg slugte som de andre, men en jeg tyggede på og nød langsomt.

Bogen er Murakamis femte roman på dansk. Den forener alle forfatterens bedste litterære træk, kærlighedshistorien, mysteriet om den forsvundne elskede, beskrivelsen af det moderne Japan set i både frø- og fugleperspektiv og endelig den stilfærdige, men dybdeborende undersøgelse af kærlighedens og længslens væsen (fra Saxo). Anmeldelse fra Litteratursiden.

En vild fårejagt (1996)

Efter at have læst flere Murakami'er var det nemmere at kapere det lidt syrede med Fåremanden. Dejligt at møde hovedpersonen fra Dans Dans Dans igen.

Romanens navnløse fortæller bor i en næsten tom lejlighed i Tokyo med minimal kontakt til andre mennesker. Han har lært sig at dyrke kedsomheden som en kunstart. Men kedsomhedens modsætning - eventyret - sniger sig ind på vores fortæller. Først møder han en ung kvinde med de smukkeste ører, han nogensinde har set, så falder han over et billede af et får med en stjerneformet plet på ryggen, og endelig opsøges han af en ultrahøjreorienteret mand, der kalder sig Bossen. Bossen er døende, men han har en opgave, der skal løses. Vores fortæller må påtage sig hvervet, hvis han vil overleve. Den vilde fårejagt er i gang (fra Saxo). Anmeldelse fra Litteratursiden

Kafka på Stranden (2007)
En bog man skal læse i ét stræk på en ferie. Lade sig sluge ind i universet og bare nyde rejsen med Kafka og Nakata.

I nutidens Japan forenes to skæbner tilfældigt: den unge Kafka Tamura, en intellektuel, der føler sig hjemme i et bibliotek og den gamle Nakata, en analfabet, der elsker naturen og kan tale med katte. Ved mødet genopstår deres historier på magisk vis (fra Saxo). Min anbefaling. Anmeldelse fra Litteratursiden

Norwegian Wood (2005)

Det er en meget melankolsk og eksistentiel roman, som foruden hovedpersonen har to karakterer, Midori og Naoko, der gjorde stort indtryk på mig. Den er filmatiseret og har fået fine anmeldelser. Jeg vil dog hellere læse den igen med mine egne billeder. 

En Boeing 747 lægger an til landing i Hamburgs lufthavn, og ud af kabinens højttalere strømmer en lummer udgave af Beatles-sangen ´Norwegian Wood´. Om bord er Toru Watanabe. Han er 37 år gammel, men da han hører lige præcis den melodi, katapulteres han tilbage til sin studietid 1960'erne i Tokyo. Han finder nogle vennepar, men kommer også tæt på flere selvmord, så forholdet til kvinder ender med at blive selvoptaget og navlebeskuende (fra Saxo og Litteratursiden). Anmeldelse fra Litteratursiden. Trailer til filmen.

Trækopfuglens krønike (2001)

En stor roman, som på samme måde som Kafka på stranden, skal læses i lange træk, og hvor man skal lade sig opsluge. Er blevet udråbt som hans hovedværk (før 1Q84), og det kan jeg godt forstå. Én af dem hvor den er i tankerne hele tiden, mens du læser den. 

En fascinerende fortælling fra en af japans største forfattere, Haruki Murakami. Toru Okada mister sit job, hans kat forsvinder og hans kone kommer ikke hjem - og det skal vise sig, at dette blot er starten på en serie mystiske hændelser og mødet med en stribe bizarre personligheder for Toru Okada (fra Saxo). Anmeldelse fra Litteratursiden. Bogen til debat på Litteratursiden.

1Q84 - bog 1 2 3 (2011-2012)

Måske fordi det er den sidste jeg har læst, men i hvert fald er min ultimative yndlings-Murakami lige nu historien om Tengo & Aomame, The Little People, de to måner og meget mere etc. Det er kærlighed, spænding, erotik, mystik, musik, madopskrifter og syrede karakterer. Det er en afdæmpet David Lynch, der møder Stieg Larsson og Paul Auster i Japan.

Aomame er en 30-årig kvinde, der opdager, at hun kan træde ind i et andet univers. I dette univers er der to måner - den ene kalder hun 1Q84. Tengo er en ensom matematiklærer med en passion for at skrive bøger. Han bliver bedt om, at omskrive den 17-årige pige Fuakeris opsigtsvækkende historie, som er blevet indsendt til en debutantkonkurrence, men finder hurtigt ud af, at den ordblinde Fuakeri ikke kan have skrevet historien selv. Tengos søgen efter at opklare, hvem der står bag novellen, fører til en uventet opdagelse og en afsløring af Fuakeris fortid (fra Saxo). Anmeldelser fra Litteratursiden: Bog 1, Bog 2, Bog 3

Hvad jeg taler om når jeg taler om at løbe (2009)

Filosofiske ans essays om løb - og livet & musik. Fordi jeg ikke selv løber, var det svært at forholde sig til hans gejst for den disciplin. Men interessante tanker og dejlige passager om musiklidenskaben.

To store lidenskaber dominerer Haruki Murakamis liv: at skrive og at løbe, og for ham kan det ene ikke tænkes uden det andet. Når han løber, henter han det overskud, den inspiration og frem for alt den vedholdenhed, der skal til for at kunne skrive. Erindringen om arbejdet med de romaner, han har skrevet gennem årene, fletter sig sammen med historierne om hans mange store løbeoplevelser i et både filosofisk og humoristisk erindringsforløb, der ubesværet bevæger sig fra det underholdende fortællende til det filosofisk reflekterede (fra Saxo).  Anmeldelse fra Litteratursiden.