FLORIAN SCHNEIDER fra det innovative tyske band Kraftwerk bliver i dag 67 år.

af Dennis Otte

Lånt fra Kraftwerk.wikia.com

Paradokset omkring Schneider er, at selvom han er berømt for sine elektroniske lydlandskaber – medstifteren af Kraftwerk Ralf Hüttel har ligefrem kaldt ham ”a sound fetishist” – så behersker han faktisk så mange instrumenter som guitar, trommer, violin, fløjte, saxofon (og synthesizer). Med tysk præcision var han aktiv i fyrre år (1968-2008); sammen med sin partner in crime, førnævnte Hüttel, spillede han improviseret eksperimentalmusik i gruppen Organisation fra1968-70, hvorefter de samme år sammen dannede Kraftwerk.

Men allerede inden mødet med Hüttel havde han i 1967 været medlem af en gruppe med det prægtige navn Pissoff. I de tidlige år var Schneiders hovedinstrument fløjte, som det kan høres på tidlige plader med gruppen, men han lod sig ikke nøje med konventionelle tilgange: der blev blæst behørigt med hjælp fra diverse elektroniske effekter, ekko, fuzz, wah-wah og jeg-skal-komme-efter-dig. Denne stædige udfordring af de gængse instrumenter overførtes ligeledes til hans brug af eksempelvis elektrisk guitar (og slideguitar). Disse eksperimenter resulterede ligefrem i opfindelse af hans egen elektroniske fløjte. Fra midten af 70’erne forsvandt de akustiske instrumenter dog gradvist mere og mere fra lydbilledet i takt med den elektroniske revolution i musikken som Kraftwerk selv var så fremtrædende foregangsmænd for.

At han således inspirerede andre musikere fremgår af en titel på David Bowies klassiske album ”Heroes” fra 1977; ”V2-Schneider” er opkaldt efter lydmagikeren fra Düsseldorf. Forinden havde Kraftwerk sunget på deres fremragende Trans Europe Express: ”From station to station back to Dusseldorf City / Meet Iggy Pop and David Bowie”.