Månedens Gæst i Ørevoks er Anne Katrine Bagai. Trods sine kun 19 år har hun allerede skabt fundamentet for et forfatterskab, som vi spår bliver blandt de mest interessante i den unge danske litteratur i de følgende år. Sidste år vandt hun Danmarksmesterskabet i Novelleskrivning for unge og har fået publiceret noveller i følgende antologier:
- En buket blyanter – noveller af eleverne fra Brønderslev forfatterskole 2008.
- Ret og slet – Slet og ret – noveller og kortprosa af eleverne fra Brønderslev Forfatterskole 2010.
- Veje har altid tiltalt mig – 21 noveller udvalgt ved novelleskrivning for unge, 2012.
Hun spiller klaver og synger, har spillet teater og er netop nu i gang med at skrive sit første teaterstykke. Hun er meget aktiv i det århusianske poetry slam-miljø og har vundet flere konkurrencer. Ørevoks har her æren af at bringe 6 ikke tidligere bragte digte af den unge digter.
tankeluder
at gå direkte ind i mennesker og ud gennem rygraden
de ånder med vægges mellemrum
de krymper sig sammen og krøller sig om hinanden
de skider lydløst
har telefonmøder
her kan man snakke i mobil og bruge ledninger som navlestreng
deres stemmer knækker på midten
jeg tager tilbage hvad der er mit
og giver dem lyd til at råbe med
og
jeg har glemt støn, og alt det
nogen gange kradser jeg mig selv på ryggen
kattegatcenteret er en fisse
når du spørger: hvad har du på lige nu?
svarer jeg at
jeg er iført dykkerdragt
at jeg befinder mig
under havet sammen med korallerne, muslingerne, sneglene
når man skriger fyldes munden
lungernes kapillærer eksploderer, læberne bliver blå
jeg fandt rav i går.
se
vi kommer fra det samme
vores rødder slår knuder i affektion og afstand
jeg går i usonderet terræn og træder små dyr ned
alle blade rasler
provins
efter festen, vælger jeg at gå forbi dit hus på vej hjem. jeg ser ind ad dine vinduer. forstår ikke at du bor der, at dine blodsprængte øjne kan kigge ud når som helst. så sætter jeg mig ned på hug, og pisser i din garage. jeg ser op. foran mig bevæger kaninerne sig rastløst rundt i deres bure. jeg kan høre dem trække vejret ud gennem lågerne.
rødglidende
rødglødende en
granskov jeg er sgu da ligeglad er du ligeglad jeg er sgu da ligeglad
måske forsvinder konteksten når man stirrer direkte ind i sol og kastanjetræer jeg er sgu da ligeglad måske
forestiller jeg mig en nyre i vand i en montre
måske forestiller jeg mig en forkrøblet dværg i et akvarium
rødglødende
rødglidende
men
når vi sidder der med blødkogte æg i bægre, og du åbner alle vinduer selvom det skærer mod huden, og insisterer på at efteråret ikke har sat sig helt fast endnu, og jeg kigger ind i dine grønne, brune, blå, grå, øjne, smiler et ubestemmeligt smil, og lader dig gøre det - så er jeg altid en skulptur, og ikke et menneske. (højest en af de der baby borns der kan skide mekanisk.)
måske råber jeg dit navn, måske mit eget, måske råber jeg: hvem er kvinden, hvem er manden, hvem er kvinden, hvem er manden.
jeg vil nikke når du fortæller mig om et radioprogram, en krig, en politisk begivenhed. jeg vil tænke på at rejse væk i et blåt tog. vinden kan skifte retning, drivhuset kan eksplodere. så gør dog noget, for helvede, råber jeg ind i porcelænet.
når vi sidder der med blødkogte æg i bægre, og du åbner alle vinduer selvom det skærer mod huden, og insisterer på at efteråret ikke har sat sig helt fast endnu, og jeg kigger ind i dine grønne, brune, blå, grå, øjne, smiler et ubestemmeligt smil, og lader dig gøre det - så er jeg altid en skulptur, og ikke et menneske. (højest en af de der baby borns der kan skide mekanisk.)
måske råber jeg dit navn, måske mit eget, måske råber jeg: hvem er kvinden, hvem er manden, hvem er kvinden, hvem er manden.
jeg vil nikke når du fortæller mig om et radioprogram, en krig, en politisk begivenhed. jeg vil tænke på at rejse væk i et blåt tog. vinden kan skifte retning, drivhuset kan eksplodere. så gør dog noget, for helvede, råber jeg ind i porcelænet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar